Kend dig selv

Et stærkt fundament giver adgang til din kraft

Selvværdet er det, du grundlæggende oplever, du er – dit værd. Når du accepterer, anerkender og lytter til dig selv, giver det en indre ro og tilfredshed. Du er i stand til at sætte sunde grænser og tage vare på dine behov, og det giver energi og mod til at udfolde dig. Du bliver den bedste udgave af dig selv og lever på en måde du selv synes er værdigt. Du er i kontakt med din kraft, din frihed, din åbenhed, din inderlighed, din humor og din storhed. Du oplever mening og sammenhæng i dit liv, og følelsen af at være (god) nok

Det siger sig selv, at hvis du modarbejder dit selvværd – modarbejder det, du er værd – så sætter du kurs mod mistrivsel. Det kan være, du trækker dig, og ikke siger, hvad du har på hjertet. Du tager ikke din plads og går efter det, du vil. Måske fylder du for meget i en higen efter at få anerkendelse og bekræftelse udefra. Når selvværdet er lavt, sammenligner vi på en usund måde, og noget er ”bedre/dårligere” eller ”mere/mindre” værd. 
Et lavt selvværd fører til megen ulykke; stress, angst, depression, skam, afhængighed og er en mangeltilstand, hvor ”du aldrig er (god) nok!”

Du ikke er født med lavt selvværd. Vi lærer, ”hvad vi er værd” gennem kontakt med vores omgivelser. Er du blevet mødt med accept og kærlighed, vil dit selvværd være intakt. Er du blevet mødt med kritik, tavshed og afvisning vil dit selvværd naturligt være lavt. Og så er der alle nuancerne derimellem.

“The most beautiful people we have known are those who have known defeat, known suffering, known struggle, known loss, and have found their way out of the depths. These persons have an appreciation, a sensitivity, and an understanding of life that fills them with compassion, gentleness, and a deep loving concern. Beautiful people do not just happen.”

Det er i den grad muligt at udvikle et sundt selvværd. Når du lærer dig selv at kende – dine personlige evner, egenskaber og kvaliteter – så er du godt på vej. Du kommer i kontakt med dine personlige ressourcer, og det er guf for selvværdet. Det er dig! Dit sande selv! Din krop spænder af, og din hjerne bliver brugt fuldt ud. Du bliver kreativ, og kan løse de opgaver, du møder på din livsvej. 

Dine værdier hænger sammen med dit selvværd

Det, der grundlæggende er betydningsfuldt og værdifuldt for dig, er dine kerneværdier. De hjælper dig til at vælge, hvad og hvem, du vil bruge din tid og energi på. Og sorterer det uvæsentlige fra, så du bruger dig selv rigtigt.

Vi tror, vi skal det hele for at blive lykkelige og få succes. Vi ender med at stresse rundt, være overloadede, føle os bagud og ikke nå de mål, vi sætter os. 

Når du ved, hvad der gør dig glad og stolt over dig selv og lever efter det, du gerne vil bidrage med og huskes for, så følger indre ro og afklaring med. Du behøver ikke at gøre og nå det hele – du behøver at gøre det, der passer til dig.

Kontakt​

Møderne foregår i mit lokale i et hyggeligt klinikfælleskab, hvor nærvær, ro og tid er i højsædet. Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Er jeg ikke lige ved telefonen, vender jeg hurtigt tilbage.