Stress er en overbelastningsreaktion. Når der har været brugt for meget energi for længe, kommunikerer kroppen via stresssymptomer, at der er brug for en pause eller omprioritering. For mange går hverdagen så stærkt, at symptomerne overhøres. Eller også er man ikke i stand til at mærke sig selv. Jo før man går i gang, des bedre. Er man opmærksom nok, kan man forhindre stress via stressforebyggelse.
Stresssymptomer er der mange af, her nævnes nogle: Søvn-, koncentrations- og hukommelses-besvær, følelsesmæssig ustabilitet, tristhed, aggressivitet, trykken for brystet, svedture, øget puls og ændret appetit. Det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt og søge hjælp hurtigst muligt, da der er risiko for meget alvorlig sygdom eller ulykke.
Der er mange årsager til at stress udløses, fx: For meget eller for lidt arbejde, økonomiske / ægteskabelige problemer, ensomhed, uindfriede mål og drømme, sygdom / død, lavt selvværd og perfektionisme. Det er ikke altid stressudløseren, der er årsag til selve stressen, men det der bliver kulminationen og den sidste dråbe. For nogle kan overvældende hændelser, der ikke er bearbejdet, være årsagen til stress. For andre er det selve måden, “man er til på” (fx ved lavt selvværd / sætter andre først / ikke kunne sige nej) og summen af de konsekvenser, der munder ud i en stressreaktion. Uanset årsag, der vil blive afdækker under et stressforløb, skal der findes en sund balance mellem krav og ressourcer.
Der er flere faser i et stressforløb. Faserne overlapper hinanden, og man kan være i flere af faserne på samme tid. Når man er i et stressforløb, får man løbende indsigter og teknikker til at håndtere sin situation, hvorpå processen bevæger sig. Samtidig kan man stadig være i fase 1 (Erkendelse).
Nogle er i fase 2 eller 3, når de starter i et stressforløb, og har ofte gået alene med frustrationerne og manglet støtte, teknikker og overblik til at håndtere stressen. Dog har de fået mere energi ved at være tvunget til (af stress) at tage en pause.
Det er stadig vigtigt, at man både i fase 2 og 3 indtræder i et stressforløb, da man ellers ingen mulighed har for at lave nødvendige forandringer og ændringer, og dermed har stor risiko for at få tilbagefald.
Fase 1 - Erkendelse
I fase 1 er man stadig ved at forstå, hvor stresset man er og konsekvenserne heraf, og mange skal bruge de første møder på at indse, at der er tale om stress. Det kan tage lang tid at erkende, at “det er sket for mig.”
Fase 2 - Sygeperiode/nedsat aktivitet
I fase 2 skal der balance i regnskabet, hvilket opnås med hvile, ro, overskuelige gøremål, gåture og bearbejdelse af og forståelse for, hvorfor man blev stresset. Her lærer man sig selv at kende og bliver bevidst om, hvad man overhørte, som i sidste ende ledte til stress.
Fase 3 - Tilbage til hverdagen
I fase 3 vil der – såfremt fase 2 har fået tid nok – opstå en naturlig lyst til “at stå på livet igen”. Man begynder at have nok overskud til at kunne starte deltidsarbejde eller øge aktiviteterne, som for en periode har været på stand-by eller nedsat. Langsomt sluses man ind i hverdagen igen, mens man opbygger en langtids-holdbar struktur, hvor gode nye vaner og en realistisk hverdag trænes. Det skal øves over en periode, og man skal vænne sig, at det ikke bliver som før, (hvilket på dette stadie af processen er en befrielse).
Fase 4 - Integration
I fase 4 er man godt tilbage i hverdagen, har fundet en god rytme, har gjort op med det unødvendige og er bevidst om, hvordan man har en god energibalance. Man integrerer “sit nye jeg” og vil opleve kunne høste frugterne af hele forløbet. Det kræver en kontinuerlig bevidsthed og overvågenhed ikke at falde tilbage i gamle mønstre, og efterhånden som de nye vaner er afprøvet igen og igen, vil det blive naturligt at passe bedre på sig selv, sige til / fra, stå af, holde pauser, tage chancer, leve friere og i overensstemmelse med sine værdier.
